I lighed med alle andre sager i Ankestyrelsen bliver principelle sager / kommende Principafgørelser afgjort i et ankemøde.
I mødet deltager fire beskikkede medlemmer og to ankechefer, hvoraf den ene er formand. Styrelseschefen eller vicestyrelseschefen kan beslutte at deltage i mødet som formand.
Hvis deltagerne i ankemødet ikke er enige, er det flertallet, der afgør sagen. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.
Læger vejleder til mødet
Hvis der er lægelige spørgsmål i sagen, kan der deltage en lægekonsulent, der kan vejlede mødedeltagerne. Lægen har ikke stemmeret ved afgørelsen.
- Læs mere om lægekonsulenter i Ankestyrelsen.
De beskikkede lægdommere repræsenterer befolkningen
De beskikkede medlemmer repræsenterer befolkningen bredt. De udpeges af Velfærdsministeren efter indstilling fra LO, DA, DH (Dansk Handicap) og KL.
- Læs mere om beskikkede medlemmer i Ankestyrelsen.
Temanummer om Principafgørelser
Vores nyhedsbrev "Nyt fra Ankestyrelsen" fra oktober 2010 er et temanummer kun om principafgørelser. Her kan du læse mere om, hvordan vi behandler og afgør de principielle sager.


