Praksisundersøgelser er stikprøveundersøgelser af kommunale afgørelser og konkret sagsbehandling inden for et bestemt emne og lovgrundlag på velfærdsområdet.
Undersøgelserne belyser den konkrete praksis i landets kommuner og de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene i statsforvaltningerne.
Se alle de afsluttede og udsendte praksisundersøgelser
Ankestyrelsen gennemfører 4-5 undersøgelser hvert år
En gang om året udvælger Ankestyrelsen sammen med statsforvaltningerne og Det Rådgivende Praksisudvalg emner for de kommende praksisundersøgelser.
Ankestyrelsen har ansvaret for praksiskoordineringen i kommuner og nævn på landsplan, mens statsforvaltningerne har ansvaret på regionalt plan i kommunerne.
Se de undersøgelser Ankestyrelsen er i gang med lige nu
Se de planlagte praksisundersøgelser i Ankestyrelsen og statsforvaltningerne
Sikrer kvalitet og ligebehandling
Formålet med praksisundersøgelser er at give myndighederne, i særdeleshed kommunerne, kvalificerede råd og meldinger om både gode og dårlige forhold i sagsbehandlingen og afgørelserne.
Praksisundersøgelser skal være med til at sikre en tilfredsstillende kvalitet i afgørelserne og en ligebehandling af borgerne uanset, hvor i landet de bor. Undersøgelserne er et vigtigt element i Ankestyrelsens praksiskoordinering på velfærdsområdet. Læs mere om Ankestyrelsens praksiskoordinering
Afdækker fejl og mangler i sagsbehandling
Hvis vores stikprøver og praksisundersøgelser viser fejl og mangler, bliver det beskrevet i undersøgelsens rapport, som udsendes til de medvirkende kommuner og til alle abonnenterne.
Praksisundersøgelser kan dermed sikre ensartethed i behandlingen af borgere på såvel regionalt som på landsplan.
Ændrer adfærd hos kommunerne
Vores praksisundersøgelser giver kommunerne og nævnene et dokumenteret grundlag for at udvikle og forbedre kvaliteten af deres fremtidige sagsbehandling og afgørelser.
Forventningen er, at kommuner og nævn ændrer adfærd og følger anbefalingerne i vores praksisundersøgelser. Dermed kan praksisundersøgelser bidrage til at mindske variationen i afgørelsespraksis mellem kommunerne.
Praksisundersøgelsernes effekt
Her kan du læse rapporter om:
Alle lovområder inden for velfærdsområdet
Praksisundersøgelserne kan handle om alle lovområder inden for velfærdsområdet.
Afgørelser, der indgår i en praksisundersøgelse, er karakteriseret ved, at en borger kan klage over afgørelsen til:
-
Ankestyrelsen
-
De sociale nævn
- Beskæftigelsesankenævnene
Tæt samarbejde med nævn i statsforvaltningerne
Ankestyrelsen skal samarbejde med statsforvaltningerne om denne opgave. Statsforvaltningerne har sekretariatsfunktionen for de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, og har ansvaret for at gennemføre praksisundersøgelser på regionalt plan.
Praksisundersøgelser er ikke velfærdsundersøgelser
I Ankestyrelsen udarbejder vi også velfærdsundersøgelser på bestilling fra Social- og Integrationsministeriet og fra Beskæftigelsesministeriet.


